Mandag d. 11 marts 2010
I dette indlæg står der noget om Carlsbergs oprettelse. Der er også en analyse af teksten 'Gamle Carlsberg - et stykker bryggerihistorie', hvor jeg prøver at finde ud af, hvad teksten fortæller os om perioden både industrielt, videnskabeligt og socialt.
Carlsberg blev grundlagt den 10. november 1847 af J.C. jacobsen (JJ), men historien går længere tilbage:
J. C. Jacobsens fader, Christen Jakobsen (CJ), født 1733, var stavnsbundet indtil 1800. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, men det gjaldt kun for dem der var under 14 år eller over 32 år, og CJ var på det tidspunkt 15.
CJ flyttede til København i 1801 og blev bryggerknægt på Kongens bryghus. I 1810 blev han gift og blev Bryggersvend. Han fik sit eneste barn J.C. Jacobsen i 1811, og på det tidspunkt kaldte CJ sig for lejebrygger.
I 1826 har CJ arbejdet 25 år indenfor bryggerfaget, og han har på det tidspunkt en lille formue. Kongens Gryghus kommer på auktion i 1826 og CJ køber den sammem med naboejendommen, og fortsatte bryggeriet af husholdningsøl.
CJ døde i 1835 og sønnen JJ overtog bryggergården. Hans fader (CJ) havde lært ham at brygge øl og han havde haget ham med til naturvidenskabelige forelæsnigner så JJ vidste hvilke processer der stod bag produktionen.
I 1835 smagte JJ for første gang tysk øl, og mødet satte gang i rejser og forsøg. JJ rejste til Nordtyskland og Bayern og lærte sig deres produktionsmetoder, og mellem rejserne lavede han forsøg derhjemme med undergæret øl.
Det undergærede øl krævede andre behandlingsformer og en anden form for gæring, og JJ hentede den hjem fra Miinchen i 1845 i en blikdåse. I 1845 fik han udgravetto kældre i Københavns vold.
Året efter (1846) fik JJ tilladelse til at opføre et nyt bryggeri på Valby Bakke. Den 10 november 1847 lavede man den første brygning, og det er denne dag der indikerer fødselsdagen.
Analyse af Carlsbergs oprettelse:
Teksten 'Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie', fortæller at der under oprettelsen af Carlsberg skete store nye fremskridt, både industielt og videnskabeligt.
Carlsberg fik i 1847 sin første dampmaskine og var dermed det første bryggeri i Danmark som brugte dampmaskiner. Dampmaskinen førte til en udvikling af industrien:
'Nye funktioner kunne tilkobles eksisterende dampmaskiner ved hjælp af forlagsaksler og drivremme' (side 5)
Som vi kan se af citatet, begyndte man at tilkoble nye ting til dampmakinen og udvikle den, så den fik flere funktioner. Dampmaskinen var ikke det eneste der blev udviklet, for som vi kan se af nedenstående citat, skete der også mange andre teknologiske fonyelser og fremskridt.
'I dampkraftens kølvand fulgte en lang række teknologiske fornyelser' (side 5)
Dampmaskinen og de teknologiske fornyelser gjorde det muligt at producere mere:
'Man kunne nu gjøre to Bryg i Døgnet, et om Dagen og et om Natten' (side 7)
Dampdriften gjorde det muligt for Carlsberg at bruge natten til at brygge, og det gav Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847 - 1897, som jo er årene efter de tog dampkraften i brug.
Perioden som omtales i teksten fortæller også noget om de sociale kår på Carlsberg.
På side 5 i teksten udtaler en af de ansatte:
'Gifte folk antog man ikke på månedsløn. Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man giftede sig'
Hvis man arbejdede på Carlsberg, måtte man ikke selv bestemme hvornår man ville gifte sig, fordi det kunne flytte fokus fra arbejdet. Det var meget vigtigt på Carlsberg, at besøg med mere ikke guk ud over arbejdstiden, og som der står i nedenstående citat, måtte man kun få besøg udenfor arbejdstiden.
'Bryggeriernes Folk måå ikke modtage Besøg, medens de ere beskjeftigede ved deres Arbejde' (Reglement for Folkene paa Bryggerierne "Gamle Carlsberg", side 9)
Hvis de ansatte fik besøg, måtte de heller ikke opholde sig i deres kamre (værelser) men de skulle opholde sig i 'borgerstuen'. Det var dog ikke ren disciplin på Carlsberg. Der blev flere gange årligt holdt arrangementer for alle de ansatte (Andreas Olsen), og en af de ansatte udtaler:
'Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, og vi ganske almindelige nøjeds med koldt bord..' (s 15)
Andreas Olsen fortæller, at der er forskel på folk. Folkene med højest rang fik varm mad, mens de andre måtte nøjeds med kold mad. Et andet eksempel på dete er citatet nedenunder, hvor at de ikke nøjeds med at give de ansatte forskellig mad, men ligefrem at holde to seperate arrangementer for de forskellige rangklasser.
'Hver sommer holdtes en skovtur, en for de månedslønnede, og en for daglejerne' (s 15)
Tilgengæld var der sociale arrangementer at se frem til og til at skabe et fællesskab på Carlsberg.
Selvom der var fest flere gange om året, måtte flere af de ansatte huske at de skulle arbejde. Det fremgår af citatet nedenunder, som er udtale af den ansatte Andreas Olsen
'På trods af denne løsslupne feststemning, måtte flere byggeriarbejdere tænke på driften af byggeriet, som snart skulle fortsætte' (s. 15)
Mange af arbejderne måtte altså gå under festlighederne for at holde bryggeriet og arbejdet i gang.
Mange af disse arbejdsmetoder afspejler grundlæggeren J. C. Jacobsens personlighed, som siges at være meget patriakalsk. Socialt fortæller teksten, at der var meget streng disciplin på Carlsberg og at der blev gjort en forskel på de ansatte, men at der også var arrangementer og fester for alle flere gange om året.
