Peder Madsens Gang

Peder Madsens gang

Denne side handler om Peder Madsens gang. Der er 3 afsnit på siden. Det første er noget generelt om gaden, og om hvordan den passer til tiden. 2. afsnit er en gruppeanalyse af beboerne og de mennesker der kom i gaderne, og 3. afsnit er en analyse af det samme emne, men kun lavet af mig.

Beretning af Peder Madsens gang

Peder Madsens gang var i 1870 en gade i en elendig forfatning. Der lå 17 ejendomme der tilsammen husede ca. 700 mennesker. Folk boede meget tæt. Folk fra gadens bedste stand boede i forhusene, og de fattigere folk boede på de øverste etager. Folk boede meget tæt, og der var i gennemsnit ca. 2,6 m2 til hver person. En del af gadens folk boede til leje, og nogle af dem på logihusene hvor man sov i samme seng som fremmede man lige havde mødt, og hvor man var ligeglad med at man sov uden tøj, fordi man ville undgå lopper. Andre boede til logi hos gadens beboere som tjente nogle ekstra penge ved at leje en seng ud. Lejen for logi forud betalte man kun for en uge af gangen. Grundet tætheden af folkene i gaden var der meget sygdom i Peder Madsens gang. Tyfus var den mest udbredte sygdom, og de havde nemt ved at brede sig fordi der boede så mange. Luften i gaden var også dårlig fordi der befandt sig så mange i gangen, og dette var også et grundlag for sygdom. Kønssygdomme var også udbredt i gaden. Der var 7 bordeller i gaden, men det var i orden, så længde de prostituerede blev tjekket for kønssygdomme. Der boede ca. 30 prostituerede i gaden. Prostitutionen blev dog et problem for gaden på et tidspunkt, da man mente det var dårligt før børnene der boede i gaden. Den idé kom frem da man opdagede at flere af børnene i gaden i en ung alder havde fået kønssygdomme. Peder Madsens gang blev lavet om og gjort bredere for at få den til at passe bedre ind i det Københavnske billede.

Historien om Peder Madsens gang er et udtryk for tiden og den fortæller os om det, der skete i tiden kort efter industrialiseringens begyndelse. Folk begyndte at fokusere på hygiejne, hvilket kom samtidig med, at man begyndte at tro mere på videnskaben. Denne nye oplysning gjorde at voldene blev fjernet og bystrukturen ændret af hygiejniske årsager og børnedødeligheden faldt i den periode.

Gruppeanalyse af forholdene i Peder Madsens gang:

Gruppe analyse af beboerne og de folk der kom i Peder Madsens Gang:

I det følgende vil vi lave en analyse af beboerne og de folk som kom i Peder Madsens gang. Peder Madsens gang var en gammel smal gyde i København. Under den begyndende industrialisering, omkring 1870, lå 17 ejendomme i gaden, og disse husede tilsammen ca. 700 mennesker. Boligerne var mørke, fugtige, skumle og ildelugtende.

I analysen inddrages kilderne ”10. Fortegnelse over antal beboere” og ”16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse”, som begge findes på siden: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/elendigheden.html .

I Peder Madsens gang var de fleste mennesker i alderen 30 og opefter. Dette kan ses af tabellen fra kilden ”10. Fortegnelse over antal beboere”, som er en fortegnelse over beboerne i gaden i 1868. Kilden er samtidig og fungerer både som en levnslutning og beretningsslutning. Den må siges at være pålidelig, idet den er lavet af politiet, og blot beretter om folkenes alder og status. I kilden kan vi se, at i forhusene boede gadens bedst stillede folk, såsom barberer og butiksindehavere, mens gadens fattigste folk boede i baghusene og på de øvre etager, hvor forholdene ikke var lige så gode. Ud over at der i gaden var boliger, som havde til formål at huse så mange mennesker, som muligt, fandtes der også værtshuse. Et af dem fungerede som logihus, dvs. at det var indrettet med senge, således at værtshusets gæster kunne betale sig til at sove der. Nogle af gadens beboere stillede dog også mod betaling, senge til rådighed for gæster. I kilden, kan man da også se, at flere af dem blev betegnet som logerende, hvilket vil sige, at de betalte sig fra at sove i gaden, men egentlig ikke boede der. Dette viser bl.a., at de folk som boede i gaden var villige til at have fremmede folk boende, for at tjene lidt ekstra penge.

At menneskerne boede så tæt og i så ringe boliger, og at de var villige til at have fremmede folk boende for en ekstra skilling viser, at de var fattige. I kilden "16. Lidt om Kjøbenhavns logihuse", kan man da også se at de folk, som opholdt sig i gaden var fattige. Der står nemlig: "Der gives i Kjøbenhavn et Slags Hoteller, som (…) ikke have deres væsentlige Søgninger fra Tilreisende, men fra Byens egne Folk, nemlig den Vagabonder, eller dog saadanne Personer, der ikke have Stadighed nok til at tage sig et fast Logis, eller ikke have de fornødne Contanter til at betale Logispenge forud for en Uge". Dette citat viser, at de folk som opholdt sig i logihusene var vagabonder, eller folk, som ikke havde penge nok til at opholde sig andre steder, altså fattige folk. Den nævnte kilde er et uddrag fra et samtidigt tidsskrift. Den kan også både fungere som levnslutning og beretningsslutning. Nogle citater som også stammer fra kilde 16 er følgende: "Disse Huse tillade sig den billige Luxus at føre meget straalende og anseelige Navne (...) men dermed er Luxusen ogsaa udtømt", samt: "Kun naar der blev vasket Lagener - hvilket efter disses Udseende at dømme gik grumme sjeldent paa...". Disse citater viser, at de folk, som opholdt sig i gaden ingen luksus havde overhovedet, men nøjedes med det mest basale, altså, at de var fattige.

 

Noget som også beskriver menneskerne i gaden og logihuset er at de var småkriminelle. Dette kan man se af følgende citat fra kilde 16: "... man i Logishusene træffer saare Mange, der besidde den fysiske Eiendommelighed at have noget længere Fingre, end man i Almindelighed sætter Pris paa". Det viser nemlig, at nogle af menneskerne havde for lange fingre, altså at de stjal. Man kan også se det i følgende citat: ”Men Hovedgrunden til Bekjendtskabet (red: mellem politiet og beboerne i Peder Madsens gang) er dog, at de fleste af Beboerne stadig vandre frem og tilbage imellem Logihuset og Ladegaarden, og under denne Vandring benytte Politikammeret som Mellemstation”. Dette citat fortæller nemlig, at folkene, som boede i gaden, jævnligt var i fængsel – politikammeret. Desuden sloges og drak mange af menneskerne i gaden en hel del. Dette viser citaterne: "... bestræbe sig iøvrigt for saa vidt muligt at faae Dagens Fortjeneste (...) omsat i Vaade Varer...", og: "I Baggrunden er En ifærd med at faae Prygl, en Begivenhed, der imidlertid betragtes som i den Grad dagligdags og triviel...". Disse citater viser nemlig, at slåskampe var meget almindeligt, og at mange mennesker brugte mange af deres penge på alkohol.

De vi altså kan sige om menneskerne som boede og opholdt sig i Peder Madsens gang i begyndelsen af industrialiseringen er, at de var fattige og forholdsvis gamle. Nogle af dem var desuden småkriminelle og drak og sloges en hel del.

Elendighedernes boliger og beboere-

Individuel analyse af beboerne og de folk der kom i Peder Madsens Gang:

Peder Madsens Gang er en lille gyde inde i København. Gaden havde 17 ejendomme der rummede 700 fattige mennesker.

Nederst på siden ses en tabel over beboerne i gaden. Tabellen er en optegnelse som politiet har lavet. Som vi kan se af tabellen (som er et udsnit), er beboerne i gennemsnit ret gamle. Der er kun få i gaden som er under 20 år, så tabellen fortæller os altså, at beboerne i Peder Madsens Gang var af den ældre generation. Tabellen, som viser beboerne i stueetagen i hus nr. 9, fortæller os, at det hus på det tidspunkt vat overbefolket. Det står der i de anmærkninger som politiet har skrevet i siden af tabellen. Vi kan også se af tabellen at der var en del logerende. Der har altså været en del i gaden, som har lejet sig ind. Dette beskrives også af kilde 16 (Lidt om Kjøbenhavns Logihuse):

’Der gives i Kjøbenhavn et Slags Hoteller, som (…) ikke have deres væsentlige Søgninger fra Tilreisende, men fra Byens egne Folk, nemlig dens Vagabonder, eller dog saadanne Personer, der ikke have Stadighed nok til at tage sig et fast Logi, eller ikke have de fornødne Contanter til at betale Logispengene forud for en Uge.’

Som vi kan se af citatet, er de folk, der boede i Peder Madsens Gang, så fattige folk, at de kun kunne betale huslejen en mådes forud. Der står også i citatet at disse folk typisk var vagabonder.

Folkene i Peder Madsens Gang var ikke altid på den rigtige side af loven. I kilde 16 beskrives forholdet mellem politiet og beboerne:

’Men Hovedgrunden til Bekjendtskabet (red: mellem politiet og beboerne i Peder Madsens gang) er dog, at de fleste af Beboerne stadig vandre frem og tilbage imellem Logihuset og Ladegaarden, og under denne Vandring benytte Politikammeret som Mellemstation. ’

Der var flere folk i Peder Madsens gang, der måtte tjene noget ekstra til føden til at stjæle, hvilket gjorde, at beboerne og politiet kendte hinanden godt, fordi beboerne jævnligt var inde på politistationen.

Man kan kort konkludere at de folk der kom i gaden og de der allerede boede der, var fattige folk, der havde lange fingre, som boede kummerligt i overbefolkede huse.