I dette indlæg har jeg prøvet at besvare min synopsis/problemformulering.
Jeg vil gerne undersøge vilkårene på Carlsberg efter dampkraftens igangsættelse.
Herunder vil jeg kigge på:
- lønningerne i perioden efter 1847
- antallet af arbejdsdage efter 1847
- arbejdsvilkårene for de ansatte på Carlsberg efter 1847
Carlsberg, som blev dannet blev grundlagt i 1847, fik sin første dampmaskine samme år. Carlsberg brugte forinden kun menneskelig arbejdskraft, men da dampmaskinen blev taget i brug, var det muligt at brygge hele døgnet, og produktionen på Carlsberg steg. Dampmaskinen overtog også noget af det tunge arbejde, og arbejdskraften kunne i stedet bruges andre steder såsom at holde opsyn med maskinerne.
Denne omlægning af arbejdskraft og de nye muligheder må have gjort noget ved de ansattes arbejdsvilkår, og det er det, jeg vil fokusere på i dette indlæg.
Arbejdernes løn:
Nedenunder ses to grafer (5 og 6) over arbejdernes indkomst i forhold til deres huslige udgifter.
Graferne viser, at det var svært for daglejere at få det ’til at løbe rundt’, og de kunne ikke dække familien udgifter. Vi kan ikke se på graferne hvordan deres situation var omkring omlægningen til dampbrug, men hvis man kigger på perioden, så det næppe anderledes ud. Mange kvinder fra arbejderfamilier havde på det tidspunkt et arbejde for at supplere til husholdningen, da det for mange familier ellers ikke ville løbe rundt. De faste arbejdere på Carlsberg tjenste tilgengæld nok, til at de havde råd til at dække familiens udgifter. Det var først i1870’erne at daglejerne, som er de ufaglærte folk, tjente nok til at deres budget ikke oversteg deres løn. Det var dog ikke kun højere løn (hvis de overhovedet fik det), der gjorde det muligt for daglejerne af dække deres udgifter, men ligeså meget at der var højkonjunktur i 1870’erne, hvilket hjalp meget på situationen. Det kan også ses af grafen (9)nedenunder, som viser hvor meget af de ufaglærtes indkomst der gik til nærinsmidler.
Den begyndte langsomt at falde fra midten af 1870’erne, og det er også der, at konjunkturen er der.
Graferne viser ikke om arbejdernes løn blev forbedret efter industrialiseringen af Carlsberg i 1847. Dog viser de, at daglejerne 10 år efter (i 1850’erne) stadig ikke havde mulighed for at dække deres families udgifter, og hvis de ikke havde en endnu dårligere løn i 1847, tror jeg ikke, de har fået mere i løn på de ca. 10 år. De faste arbejdere har heller fået mere i løn lige efter at Carlsberg gik over til dampbrug.
Ejeren af Carlsberg (J. C. Jacobsen) lønnede sine faste arbejdere godt, og over gennemsnittet af de faglærte arbejdere i København, hvilket kan ses af nedenstående graf (7).
De faglærte arbejdere på Carlsberg, har ikke kun fået en løn, som de kunne dække deres families udgifter med, men også en løn, som lå over gennemsnittet i København. Som det ses af nedenstående graf (8), fik de ufaglærte daglejere på Carlsberg det samme som gennemsnittet i København, og tilmed mindre i perioder.
At daglejerne ikke har fået ligeså meget i løn, og at daglejerne ikke får over gennemsnittet af daglejere i København viser, at der har været en pæn stor klasseindeling på Carlsberg, også efter de gik over til dampbrug.
Som kort konklusion kan man sige, at industrialiseringen af Carlsberg ikke gjorde forksel ved arbejdernes løn.
Antallet af arbejdsdage:
På grafen (10) nedenunder ser vi antallet af arbejdsdage efter 1852.
Året 1852 var 5 år efter den første dampmaskine blev taget i brug på Carlsberg, og altså mens Carlsberg var ved at blive industrialiseret. Grafen viser en generel reduktion i antallet af arbejdsdage for arbejdere i København, hvilket skete sammen med at det daglige antal arbejdstimer blev reduceret. Vi kan tydeligt se på grafen, at der langsomt skete en reduktion i antallet af arbejdsdage. Reduktionen begyndte allerede omkring 10 år efter den første dampmaskine var blevet taget i brug på Carlsberg, og dertil skal vi huske, at der jo gik noget tid, før at der rigitg kom gang i dampbruget.
Som konklusion på dette kan vi sige, at der skete en forbedring af arbejderns vilkår i kølvandet af industrialiseringen, ved at de landsomt fik færre arbejdsdage. Udviklingen skyldes højest sandsynligt at maskinerne kunne overtage mere og mere arbejde og at arbejderne begyndte at gøre krav på forskellige rettigheder.
Samidig kan vi ved at kigge på nedenstående graf (4) se, at antallet af ansatte på Carlsberg steg efter 1847.
Da dampmaskinen blev taget i brug på Carlsberg, blev det muligt også at brygge om natten og Carlsbergs produktion steg kraftigt i de efterfølgende år. Jeg mener at det er den stigene pproduktion, og dermed overskud, der har gjort at Carlsberg har kunnert, og har været nød til at ansætte flere folk.
Arbejdsvilkårene for de ansatte på Carlsberg på baggrund af udtalelser fra de ansatte:
De ansatte på Carlsberg arbejdede under streng disciplin. En af de ansatte (Andreas Olsen) var i 1897 til jobsamtale på Carlsberg, og overinspektøren sagde:
’Der kan godt gå både 5 og 6 år, før De kan gifte Dem, og så er der meget militærisk disciplin på Carlsberg’ (s. 8)
Allerede inden man blev ansat fik man af vide, at der var mange ting man ikke selv kunne bestemme som ansat på Carlsberg og deriblandt var at indgå ægteskab. Udover ovenstående eksempel måtte de ansatte f.eks. heller ikke få besøg i arbejdstiden.
’Udenfor Arbejdstiden kunne de modtage Besøg i Borgerstuen, men ikke paa Kamrene’ (s. 9)
Når de ansatte fik besøg, måtte de opholde sig i deres kamre med dem, men kun i borgerstuen. Andreas Olsen udtaler at der var en klassefordeling af arbejderne på Carlsberg:
’Der var vistnok varmt til 1. Rangklasse, og vi ganske almindelige nøjedes med koldt bord’ (s. 15)
Dette var under en af de mange fester som Carlsberg holdt for sine ansatte. Selv når der var fester med mere, skulle de ansatte holde maskinerne og produktionen i gang, og flere måtte gå under festlighederne for at arbejde videre.
Selvom Andreas Olsens først blev ansat ved Carlsberg i 1897, mener jeg godt, at det han siger kan brues som kilde. I 1870’erne begyndte arbejdere at gøre krav på bedre arbjedsforhold, og inden da accepterede de fleste tingene som de var, fordi det var måden at få penge på. Reglementet fra Carlsberg er fra 1861, og dermed ikke så længe efter at Carlsberg gik over til mere industrielle drivkrafter.
Jeg vil konkludere, at dampkraftens brug ikke gjorde så meget ved arbejdernes økonomiske og sociale kår. Mange år efter var arbejderne stadig klasseindelt og flere ufaglærte havde stadig svært ved at betale familiens omkostninger. Der er dog også sket forbedringer. Maskinerne overtog noget af det hårdeste og tungeste arbejde, produktionen på Carlsberg steg og alle de faglærte fik god løn.
Kildeanalyse: Graferne stammer fra kompendiet: ’Gamle Carlsberg – et stykke bryggerihistorie’. Jeg ved ikke hvad for en slags kilde en graf er, men jeg vil mene det er en levnslutning, eftersom det er et levn fra den tid. Kilden er ikke samtidig da den er lavet senere (over flere år), men oplysningerne må være samtidige.
Andreas Olsens citater stammer fra samme kompendie. Jeg ved ikke hvornår de er blevet udtalt, men kilden er en beretningsslutning. Jeg ved ikke om den er samtidig, da jeg ikke ved hvornår han har udtalt sig.
Reglementet er en levnsslutning, fordi den er et levn fra den tid. Den er samtidig fordi den blev skrevet på den tid. Den er fra 1861.
Jeg vil mene at alle kilderne er pålidelige, da de er udgivet af Carlsberg besøgscenter, som jo nok ligger inde med optegnelser, grafer, udtalelser med mere om deres sted. Det er også et museum.
