Industrialiseringen i Danmark
1. Hvad skete der med befolkningsudviklingen i perioden?
Befolkningstallet stiger i perioden 1800 til 1945. I år 1800 var der 925.000 indbyggere i Danmark, og i 1900 var der 2,5 millioner. I 1800 var befolkningstallet konstant fordi antallet af døde pr. 1000 indbyggere var nogenlunde det samme som antallet af fødsler. Grundet bedre levevilkår og dermed længere levetid steg befolkningen. Befolkningens vækst skyldes også at dødeligheden faldt. I 1890 faldt antallet af fødsler fordi antallet dødskvotienten for børn var faldet meget, og der var dermed ikke lige så stort brug for at føde en masse børn. Folk ville hellere have få børn og så yde bedre omsorg om dem. Der var en tendens til, at de rige familier havde færre børn. Vi blev rigere i den periode? Der kom interesse for blandt andet hygiejne som blandt andet gjorde, at der overlevede flere af de børn, der blev født, fordi folk vaskede hænder.
2. Hvorfor og hvordan skete der en omlægning af det danske landbrug i midten af 1800-tallet?
Der havde været en krise i 1820, men efter krisen havde landbruget gode tider, fordi eksporten af korn steg. I 1870 kom der nyt billigt korn fra Amerika på markedet, og det danske korn blev udkonkurreret. Landmændene blev nød til at omlægge landbruget, og de begyndte at producere animalske produkter såsom smør, kød mm. Det gjorde at eksporten i perioden 1875 til 1900 endnu engang steg og blev mere end fordoblet. Omlægningen havde gjort dansk landbrug til de førende blandt produktivitet og havde givet dem et kvalitativt skridt fremad. En anden omlægning af landbruget skete i samme periode. I 1882 oprettede bønderne for første gang et andelsmejeri, og det gav dem en stor økonomisk gevinst.
3. Hvorfor opstod andelsbevægelsen?
Andelsbevægelsen opstod fordi bønderne ikke fik nogen særlig fortjeneste ud af deres produktion. Før andelsbevægelsen solgte bønderne deres mælk med mere til godsejerens mejeri, og det var derfor godsejerne der fik den store fortjeneste. Andelsbevægelsen opstod fordi bønderne ville have en økonomisk gevinst ved deres arbejde, men også fordi bønderne var trætte af den gamle overklasse. Bønderne ville vise, at de kunne klare sig uden de lokale godsejere og købmænd, og de fremhævede i samarbejde med husmænd demokratiske principper som gik imod overklassen aristokratiske fremfærd. Andelsbevægelsen fjernede modsætningen mellem bønder og husmænd, fordi de begyndte at arbejde sammen.
4. Hvilke teknologiske opfindelser slog især igennem i perioden?
I denne periode kom jernbaner, dampskibe og dampmaskiner kom frem. Jernbanerne og dampskibene gav mulighed for bedre transport og dermed øget produktion. Dampmaskinen gjorde, at man kunne producere mere og blandt andet også inddrage natten til arbejde/produktion. Maskinerne kunne overtage tungt arbejde og man kunne bruge den menneskelige arbejdskraft andre steder. De bedre transportmuligheder og den øgede produktions mulighed gjorde at produktionen steg i denne periode.
5. Hvordan satte den industrielle revolution sit præg på det danske samfund?
Klassestrukturen begyndte at ændre sig. De nye maskiner gjorde nogle arbejdsplader på landet overflødige og mange flyttede derfor til byerne for at skaffe arbejde. Byerne voksede og der kom flere i den periode. Levestandarten blev forbedret. Omlægning af arbejdet. Folk passede på maskinerne i stedet for at udføre deres arbejde. Lovpligtig skolegang: folk blev mere oplyste. Stationsbyerne (togene) opstod og blev de nye handelsbyer.
6. Hvem var de fire store partier der opstod i perioden?
- Hvilke værdier og politiske målsætninger kæmpede de for
- Hvem stemte på dem?
I perioden opstod fire store partier ’De fire gamle partier’:
Socialdemokratiet:
Socialdemokratiet gik ind for et parlamentarisk demokrati, og for større social og økonomisk lighed i samfundet. Teoretisk erklærede de krig mod det kapitalistiske samfund, og de var modstandere af nationalisme og militarisme og gik ind for total afrustning. Deres vælgere var arbejdere og lønmodtagere
Højre(Det konservative Folkeparti fra 1915):
Højre gik ind for et stærkt forsvar , og de ville bevare de nationale værdier og traditioner, Gud, konge og fædreland. De gik ind for toldbeskyttelse af den unge industri. Deres vælgere var selvstændige erhvervsdrivende og byernes middelklasse
Venstre (liberalt):
Venstre gik ind for frie udfoldelses muligheder og frihandel for erhvervslivet. De gik ind for sparsommelighed i husholdningen når pengene skulle gå til sociale og kulturelle forhold, og de gik ind for demokratisering af skolen. Deres vælgere var folk fra landet og specielt gårdejerne.
Det radikale Venstre (socialliberalt):
Det radikale venstre gik ind for den enkelte borgers frihed i erhvervsliv og kulturliv. De gik ind for en stærk statsmagt, der skulle være til gavn for de svage i samfundet, og de gik ind for indskrænkning af militæret til at fungere som grænseværn. Deres vælger var intellektuelle og små landbrugere såsom husmænd og skolelærere.
7. Hvordan ændredes kvindernes stilling i perioden?
Kvinderne gik fra at passe på husene til i 1915 at få valgret. I mange landarbejder - og arbejderhjem blev kvinden nød til at arbejde for at supplere til husholdningen, da det ellers ikke kunne løbe rundt. I landbohjemmene mistede kvinderne deres gøremål såsom at slagte, lave mælk til smør med mere, da andelsmejerier begyndte at komme. Disse kvinders gøremål blev indskrænket til at passe på huset, da politik kun var for mændene. Der kom derfor større skel mellem kønnene i landbohjemmene. I borgerskabet passede kvinderne huset og var hjemmegående. Kvinderne fik valgret i 1915, fordi ligestillingen med mændene ikke nærmede sig, men skellet blev nærmere større.
8. Hvad fortæller tabellerne (se mappen Industrielle udvikling 1840-1914) om perioden?
Planteproduktionen bliver mindre. Animalske produkter stiger. Eksporten af planteprodukter falder. Eksporten af animalske produkter stiger.
